Verbena bonariensis - Kæmpejernurt

Kæmpejernurt er ikke uden grund en meget populær plante. Den er yndig og elegant med sine lyst rosalilla blomster i skærme på høje, spinkle stængler, den blomstrer længe og klarer sig bl.a. fint i krukker. Eneste minus er, at den ikke er fuldt hårdfør og derfor må betragtes som etårig, hvis ikke man har mulighed for at overvintre den frostfrit. Tilgengæld sår den sig gerne og dukker derfor op i haven år efter år, selvom planterne går til om vinteren.

Den vil gerne have fuld sol og almindelig jord, som gerne må være til den tørre side.

Type: Staude
Farve: Rosalilla
Højde: 80-150 cm.
Blomstring: Juli-november
Placering: Sol i almindelig havejord
Formering: Frøformering efter såvejledning 6