Anemone sylvestris - Sommeranemone

Jeg er vild med sommeranemoner - de er bare så yndige. Blomsten ligner de almindelige skovanemoner meget, men den er meget større og så blomstrer den noget senere. Jeg har den også i en fyldt form, men den har jeg desværre endnu ikke set i blomst.

Sommeranemoner trives i en god muldrig havejord i sol eller let skygge. Hvor den trives kan den brede sig ret kraftigt både med udløbere og ved selvsåning.

Type: Staude
Farve: Hvid
Højde: 30 cm.
Blomstring: Maj-juni
Placering: Sol til let skygge i god muldjord
Formering: Deling eller frøformering efter såvejledning 1