Lunaria annua - Judaspenge

Lunaria med tulipansorterne 'Negrita' og 'Queen og Night'

Judaspenge er en af de få planter, der var i haven, da vi flyttede ind for snart 16 år siden og den har været her lige siden. Det er toårige planter, hvilket vil sige, at de spirer og bliver til en lille plante det første år og året efter blomstrer de, sætter frø og dør. Heldigvis selvsår de sig villigt, så de bliver ved med at være i haven.

Judaspenge har stor værdi i haven, dels fordi den blomstrer tidligt, hvor der ikke er så meget andet, der blomstrer og dels fordi, der efter blomsterne kommer smukke frøstande, som gør, at planten også er spændende efter blomstringen.

Judaspenge er meget nem at have med at gøre, den kan gro stort set alle steder og den er fantastisk sammen med tulipaner.

Type: Toårig
Farve: Lilla
Højde: 50-70 cm.
Blomstring: April-maj
Placering: Sol-halvskygge hvor som helst
Formering: Frøformering efter såvejledning 1