Linaria purpurea - Purpurtorskemund

Lyslilla

Rosa

Hvid

Purpurtorskemund er en dejlig plante, som har et let og luftigt udseende, der gør den yderst velegnet som fyld eller baggrund i bedet. Den bedste egenskab ved den er dog dens lange blomstringstid. Den er desuden velegnet til afskæring og jo mere man skærer af den, jo mere blomstrer den. Den findes i tre farver (lilla, hvid og rosa) og jeg har dem alle tre i haven, men det er den lilla, der dominerer.

Purpurtorskemund er nem og kan gro de fleste steder i sol eller halvskygge. Den selvsår sig ganske flittigt.

Type: Staude
Farve: Rosalilla
Højde: 50-70 cm.
Blomstring: Juni-oktober
Placering: Sol-halvskygge hvor som helst
Formering: Frøformering efter såvejledning 3