Dodecatheon meadia - Gudeblomst

Her er endnu en blomst, jeg er ret pjattet med. Gudeblomst ser så speciel og sart ud, at man kunne fristes til at tro, at den er vanskelig, men det er ikke tilfældet. Jeg har gudeblomst i surbundsbedet og her er den meget trofast og sår sig selv rundt omkring. Blomsterne er specielle og meget smukke.

Gudeblomst trives i sol eller halvskygge i surbundsjord, som ikke bliver alt for tør og den er rigtig fin foran rhododendron, sålænge farven på rhododendronen passer til gudeblomstens farve.

Type: Staude
Farve: Cyklamen
Højde: 30-40 cm.
Blomstring: Maj-juni
Placering: Sol-halvskyggei surbund
Formering: Deling eller frøformering efter såvejledning 3