Dianthus deltoides - Bakkenellike

Dianthus deltoides

'Arctic Fire'

Bakkenellike er en klassisk stenbedsplante, men den er også rigtig fin som kant i bedet eller i krukker. Jeg har haft arten med de magentafarvede blomster i mange år og for et par år siden såede jeg sorten 'Arctic Fire' og den er jeg også rigtig glad for.

Bakkenelliken vil have fuld sol og gerne i tør jord. Den bliver hurtigt til store tæpper, som dækker godt og ser fantastiske ud, når de blomstrer.

Type: Staude
Farve: Magenta eller hvid
Højde: 20 cm.
Blomstring: Juni-september
Placering: Sol i almindelig, men gerne tør havejord
Formering: Deling eller frøformering efter såvejledning 1