Dianthus barbatus - Studenternellike

Studenternellike er en velkendt plante fra bedstemors have. Jeg såede en pose frø af dem for over ti år siden og siden da har de selv sørget for at så sig i haven, så jeg hvert år har studenternelliker rundt omkring. De er meget smukke og yderst velegnede til afskæring, så jeg er glad for, at de vælger at blive ved med at være her.

Studenternellike er toårig, hvilket vil sige, at den bliver til en grøn plante det år, den bliver sået, året efter blomstrer den og derefter visner den væk. Den foretrækker en god havejord i fuld sol.

Type: Toårig
Farve: Blandede
Højde: 40-60 cm.
Blomstring: Juni-august
Placering: Sol i almindelig havejord
Formering: Frøformering efter såvejledning 1