Tellima grandiflora - Biskophat

Biskophat ses ikke ofte og det er synd, for den er en fin skyggeplante, som godt nok mest bruges for bladenes skyld, men den får også fine blomster. Blomsterne er ikke prangende, men meget specielle, når man nærstuderer dem. De starter med at være grønligt hvide og falmer til rosa.

Biskophat trives i halvskygge-skygge i en ikke for tør jord, hvor den kan blive til et fint bunddække. Den fungerer også rigtig godt i surbundsbedet.

Type: Staude
Farve: Grønligt hvid falmer til rosa
Højde: 20-40 cm.
Blomstring: Maj-juni
Placering: Halvskygge-skygge i almindelig havejord eller surbund
Formering: Frøformering efter såvejledning 3