Linaria vulgaris - Almindelig torskemund

Almindelig torskemund er en vildstaude, som kan træffes i bl.a. grøftekanten. Det gør den dog i mine øjne ikke til ukrudt, da det er en meget smuk plante med forholdsvis store blomster og masser af dem. Den kan bruges til afskæring og med sin sartgule farve er den nem at passe ind i haven.

Den trives bedst i fuld sol på en veldrænet jord, som gerne må være til den tørre side, men den er iøvrigt ikke sart og kan gro de fleste steder.

Type: Staude
Farve: Lysegul med orange svælg
Højde: 50-70 cm.
Blomstring: Juni-oktober
Placering: Sol-halvskygge i veldrænet jord
Formering: Frøformering efter såvejledning 4