Iris barbata - Haveiris

Iris barbata-nana 'Overcast'

Der findes et utal af sorter af haveiris - fælles for dem alle er, at de er meget smukke. De inddeles efter højde i tre grupper: De høje (barbata-elatior), de mellemhøje (barbata-media) og de lave (barbata-nana). De lave blomstrer først og de høje blomstrer sidst.

Det er nemme planter i haven blot de får fuld sol og deres rodknolde (rhizomer) ikke plantes for dybt. De klarer sig på selv ret dårlig jord, når blot ikke jorden bliver for fugtig, da de så rådner om vinteren.

Blomstringen er måske ikke så lang, men de flotte oprejste, grågrønne, brede blade er dekorative i hele vækstsæsonen.

Type: Staude
Farve: Stort set alle tænkelige farver
Højde: 20-120 cm.
Blomstring: Maj-juni
Placering: Fuld sol i veldrænet, gerne tør jord.
Formering: Deling eller frøformering efter såvejledning 6+7

Iris barbata-elatior blommefarvet

Iris barbata-elatior brændt orange

Iris barbata-elatior blå

Iris barbata-media mørk vinrød

Iris barbata-nana i creme og lilla

Iris barbata-nana 'Diggles'

Iris barbata-elatior 'Partydress'

Iris 'Pogo'

Iris barbata-nana 'Pokemon'

Iris barbata-nana 'Stockholm'

Iris barbata-elatior lilla