Geranium phaeum - Bølgekronet Storkenæb

'Angelina' har mørke rødbrune blomster

'Calligrapher' har utroligt smukke blomster og blade med mørkt mønster

'Joan Baker' er meget yndig med sine sarte pastelfarver

Geranium phaeum er uden tvivl min yndlings storkenæb. Den har masser af fine små blomster og ofte også smukt mønstrede blade. Den udvikler sig hurtigt til en stor flot plante og dækker jorden godt, hvorfor den de senere år er blevet kendt som planten, der kan bekæmpe skvalderkål. Det er nok så meget sagt, men når bølgekronet storkenæb først har etableret sig, så bliver den meget tæt og der er ikke mange planter, der kan klare konkurrencen med den. Den er dog på ingen måde agressiv, men frøsår sig flittigt, hvis den får lov til det. Der findes utroligt mange sorter og dermed også mange farver.

Bølgekronet storkenæb er ret fordringsløs og nem og den gror fint næsten alle vegne.

Type: Staude
Farve: Nuancer af blå, lilla, rosa, rødbrun og hvid
Højde: 50-100 cm.
Blomstring: Maj-juni
Placering: Sol-halvskygge i almindelig havejord
Formering: Deling eller frøformering efter såvejledning 4

'Lily Lovell' er en af de største. Hun kan blive omkring en meter høj.

'Margareth Wilson' har smukke mønstrede blade

'Samobor' har mørke rødbrune blomster kraftigt mørkt mønster på bladene

'Zartrosa' er så sart i den lyserøde farve, at den næsten er hvid

'Chocolate Chip' har meget mørke blomster

'Walkure' er fin og sart at se på

'Album' er ren hvid

Frøplante