Gaillardia aristata - Kokarde

Kokarde findes i forskellige nuancer af gul og rød. Jeg har dog kun den vinrøde sort 'Burgunder'. Blomsten er marguritagtig bortset fra farven. Den trives i sol i almindelig god havejord. Den er flerårig, men kan være kortlivet og har det med at gå til i løbet af vinteren. De senere års milde vintre har dog betydet, at mine har overlevet nogle år. Chancen for overvintring øges, hvis den plantes på en veldrænet, beskyttet og lun plads.

Type: Staude
Farve: Gule og røde nuancer
Højde: 60-75 cm.
Blomstring: Juli-oktober
Placering: Sol i almindelig veldrænet havejord
Formering: Frøformering efter såvejledning 1