Fritillaria meleagris - Vibeæg

Vibeæg er en lille forårsløgplante med et meget specielt udseende, idet blomsterne er ternede. Den er meget smuk, men kan være lidt svær at få til at trives optimalt. Den vil helst have en lidt fugtig jord og derfor står den hos mig i surbundsbedet.

Type: Flerårig løgplante
Farve: Rødlilla eller hvid
Højde: 20-30 cm.
Blomstring: April-maj
Placering: Sol-halvskygge i fugtighedsbevarende jord
Formering: Frøformering efter såvejledning 4